kort og godt..
det er god læsning..

Du behøver ikke at have forstand på universet, for at lave et godt digt..
vellæst!

godt... præsist..
måske fængselet er længsel efter forståelse?

shane!
Endnu engang et godt digt fra dig.
sjov idé!
vel skrevet!

dejligt, rimende og let.

Hej Martin.

Det var en rigtig god skildring af dagen i en lejlighed , ordene flyder let.
En vis melankoli, men en ukuelig optimisme gemmer sig mellem linerne..

Tak for god læsning.
Kenn

Herligt og rigtigt...

Dejligt digt.

jeg leger lidt med tanken om at skifte forældre ud med samfund.
Hvis man gør det, virker digtet stadig, men passer på os alle...

Endnu engang dejlig læsning..

Hej susanne.

Jeg nød virkelig dit lille digt. Jeg syntes at du får beskrevet følelserne rigtig godt og levende.
Jeg vil se frem til at læse det næste du skriver.

Smuk lille historie.
Virkelig velskrevet!

Godt!¨

Hvis man tørrer "duggen" af spejlet ser man måske det eneste man nogensinde kan være sikker på eksisterer, sig selv!

kender det!
man tror at der endelig er nogen der har noget på hjertet, men nej!

Anders!

måske du skulle rydde op i din pung lidt oftere?
måske vi alle skulle?

dejlig læsning, .

Hej Peter.

Flot skrevet!
måske for flot!

Du skal måske passe på at din historie ikke bliver en lang metafor.
Du er uden tvivl talentfuld, men det er lidt svært at finde den røde tråd.
du skal være guiden, der leder læseren trygt igennem fortællingen.

En s køn lille fortælling, om de knap så skønne ting der definerer os som mennesker.

Hej Freja
Dejlig læsning!.

Dog kan jeg ikke læse om skygger uden at tankerne ledes hen på Platons hulelignelse.
Hvis du ikke skulle være bekendt med denne er her et kort resumé.
Måske det kunne sætte tingene lidt i perspektiv?

Man må forestille sig en flok fanger, der har været lænket fast dybt inde i en hule siden deres barndom. Ikke kun deres lemmer, men også deres hoveder er fastholdt af lænkerne, så deres øjne er rettet fast mod bagvæggen. Bag fangerne er der et enormt bål. Mellem bålet og fangerne er der en hævet vej, og hen ad den bærer nogle mænd figurer af forskellige dyr, planter og andre ting. På bagvæggen danner figurerne skygger, som fangerne er intenst optaget af.
Det er også sådan, at når én af figurbærerne taler, så får ekkoet fra bagvæggen fangerne til at tro, at ordene kommer fra skyggerne. Fangerne er optaget af noget, der kunne ligne en leg, set fra vores synspunkt, nemlig at give figurerne navne, efterhånden som de passerer. Det er imidlertid den eneste virkelighed, de kender, selv om de blot ser på skygger af billeder.

Antag nu, at en af fangerne bliver frigivet og tvunget til at rejse sig og vende sig om. Deres øjne vil blive blændet af lyset fra bålet, og figurerne, der passerer forbi, vil se mindre virkelige ud end deres skygger på bagvæggen. Det går på samme måde, hvis han bliver trukket ud af hulen til sollyset, hvor hans øjne vil blive blændet i en grad, så han intet kan se. Først vil han blive i stand til at se de mørkeste former, som f.eks. skygger, og først derefter vil han kunne se lysere og klarere genstande. Det sidste, han vil kunne se, er solen, og han vil først med tiden forstå, at dette er den, der skaber årstiderne og årets gang, som hersker over alle synlige ting, og som på en vis måde er årsagen til alle de ting, de har set. ("Staten" bog VII)

Dejlig samfundsrealistisk historie.
Man kommer helt ind i hovedet på Peter. og tæt på hans skæve tilværelse.